Kort nyt fra GF-21

Vi havde i går den 26.08.2021 Generalforsamling i HF Bakkevang på Elværket i Åbyhøj.

 

57 haver deltog, tak for fremmødet.

 

Vi fik nyvalgt Jakob fra have 180 til bestyrelsen, Troels blev genvalgt, Morten er nyvalgt til bestyrelsen, og Uffe blev valgt som suppleant.

 

Asta stopper som kasserer i foreningen, og vores mangeårige revisor Hans Jørgen stopper sin forretning med udgangen af 2021.

 

Generalforsamlingen nyvalgte  Anders fra have 313 som kasserer.
Anders har hidtil været i bestyrelsen, og bestrider posten frem til næste GF i april 2022.

 

Samtidig besluttede generalforsamlingen, at vi fremover benytter Kolonihaveforbundets Foreningsservice Økonomi til opkrævninger af haveleje, kontingent, vand etc via PBS.
Udsendelse af opkrævninger som AL Bank stod for indtil 2019, og som Asta hidtil har stået for de sidste 2 år, overgår dermed igen til PBS opkrævning, og det er fremover Foreningsservice Økonomi der opkræver, rykker etc.

 

Ud over opkrævninger vil Foreningsservice Økonomi også betale og kontere fakturaer, lave budget, og balance til brug for regnskabet.
Med denne service betyder det at flere af de opgaver vores revisor tidligere udført, nu bliver varetaget af Foreningsservice Økonomi.

 

Det betyder også at kasserer rollen får et arbejdsomfang, som man kan forvente af frivillige i en haveforening, og det derfor forhåbentlig bliver nemmere at få kasserer posten besat fremover.

 

Asta vil bistå den nye kasserer Anders og bestyrelsen i opstarten af samarbejdet med Foreningsservice Økonomi, så vi får den nødvendige viden og stamdata overført.

 

De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen
Kurt Helgesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.