Byggeansøgninger i en kolonihave
Har man en kolonihave i en haveforening, der er med i Kolonihaveforbundet, skal man søge om byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse hos forbundets Aarhuskreds.
I Aarhus er der cirka 3.800 kolonihaver, hvoraf knap 3.400 hører under Kolonihaveforbundet. Langt størstedelen af kommunens kolonihaveejere skal altså søge om tilladelse hos forbundets Aarhuskreds, hvis de ønsker at bygge på deres grunde.
Hvis man har en kolonihave i en haveforening, der står uden for forbundet, skal man søge om tilladelse hos bestyrelsen i haveforeningen. Det samme gælder for de kolonihaver, der ligger på privat- eller statsejet jord. Her skal man også huske at tjekke de gældende lokalplaner.
I de haveforeninger, som er en del af Kolonihaveforbundet, må kolonihavehusene være maksimalt 50 kvadratmeter store – inklusiv udehuse. Derudover må en eventuel overdækket terrasse maksimalt være 15 kvadratmeter.
AARHUS: I de århusianske kolonihaver er sæsonen netop begyndt, og hos mange kolonihaveejere kribler det i fingrene for at komme i gang med at bygge til eller bygge nyt.
Men for dem, der ejer en kolonihave i en haveforening, som er en del af Kolonihaveforbundet, må det vente lidt endnu. Byggetilladelserne skal nemlig søges ved personligt fremmøde på forbundets kontor i Højbjerg, og det holder lukket grundet coronapandemien.
Stephanie Virginia købte sammen med sin kæreste et kolonihavehus i oktober sidste år. Huset skal sættes i stand og i den forbindelse udvides med 15 kvadratmeter, hvilket kræver en tilladelse.
– Det er i min optik enormt gammeldags, at man skal møde fysisk op på et kontor for at aflevere en byggeansøgning. Der er så klare regler omkring, hvad man må og ikke må, og derfor burde det være ligetil for de fleste at tegne et hus, der overholder reglerne, og få det godkendt på mail, skriver hun i en mail til avisen.
Avisen har talt med flere kolonihaveejere, der melder om samme problemer.
En af dem ønsker ikke at stå frem med navn, da han er bange for, at hans byggeansøgning i så fald ryger bagerst i køen. Han har siden november forgæves forsøgt at få en byggetilladelse til sin kolonihave, der skal totalrenoveres.
– Det er håbløst, og der er ingen logisk forklaring på, hvorfor en ansøgning kræver et fysisk fremmøde, siger han.
Han savner et klart svar fra forbundet om en mulig genåbning af kontoret. Det samme gør Stephanie Virginia.
– Det mest frustrerende er, at vi ikke har fået et tidsestimat for, hvornår de åbner igen. Selvom resten af samfundet langsomt begynder at åbne, virker det ikke til at påvirke Aarhuskredsen, skriver hun.
For lang proces over e-mail
Århus Stiftstidende ville gerne have talt med formanden for Kolonihaveforbundets Aarhuskreds, Teddy Steen Juhl, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med ham. I en mail skriver han, at kontoret har holdt lukket lige så længe, der har været et forsamlingsforbud på maksimalt fem personer.
– Hele bestyrelsen består af syv personer. Vi kan ikke selv være der fysisk samtidig i åbningstiden, derfor er der ikke plads til besøgende udefra, skriver han.
Det er heller ikke muligt at sende sin byggeansøgning digitalt. Ifølge Teddy Steen Juhl skyldes det, at eventuelle uklarheder skal drøftes med ansøgeren med det samme.
– Skulle det foregå frem og tilbage via e-mail, ville det blive en meget længere proces, og i øvrigt har vi ikke elektronisk sagsbehandlingsudstyr, som eksempelvis kommunerne har det, skriver han.
Teddy Steen Juhl skriver også, at det kun er cirka 10 procent af de ansøgninger, der modtages, der kan godkendes direkte.
– Et fysisk fremmøde på kontoret er dermed meget tidsbesparende. Samtidig forsøger vi at sikre os, at haveejerne har forstået byggeretningslinjerne, skriver han.
Han forstår godt frustrationerne, men undrer sig over, at kolonihaveejerne ligefrem problematiserer kommunikationen, da man i hans optik gør meget ud af at svare på mails og telefonopkald.
– Aarhuskredsens byggeudvalg oplyser desuden, at de fleste, der har henvendt sig omkring aflevering af byggesager, har fuld forståelse for lukningen, skriver han og gør det klart, at man ikke skal frygte at ryge bag i køen, hvis man retter kritik mod Kolonihaveforbundet:
– Jeg er nødt til at bemærke, at den frygt absolut intet har med virkeligheden at gøre. Vi behandler altid alle ansøgninger efter først-til-mølle-princippet, og vi diskriminerer aldrig, skriver han.
Lang sagsbehandling alle steder
Hos det landsdækkende kolonihaveforbund forklarer formand Preben Jakobsen, at de enkelte kredse er selvstændige juridiske enheder, og at det er op til kredsene selv at bestemme, hvordan de vil håndtere byggeansøgninger:
– Vi kan godt lide den tanke, at det er kredsen, der sidder og ser på byggesagerne, og ikke os. For os er det til gengæld vigtigt, at sagsbehandlingen ligger i kredsene og ikke i den enkelte haveforening, for det sikrer en vis armslængde, siger han.
Preben Jacobsen kan godt forstå, hvis de århusianske kolonihaveejere er frustrerede, men påpeger at corona på mange områder har gjort sagsbehandlingen længere:
– Der er ikke et eneste af de områder, der åbner nu, hvor der ikke er kø.
Han mener ikke, at ventetiden for de århusianske kolonihaveejere er længere end for kolonihaveejere andre steder, men han forstår godt, hvis folk undrer sig over, at det ikke er muligt at aflevere sin ansøgning på andre måder:
– Jeg er enig i, at man godt kunne gøre det på andre måder, men det er altså op til de enkelte kredse at vælge, hvordan de vil håndtere det.
Ifølge Teddy Steen Juhl bliver kontoret i Aarhus åbnet, når forsamlingsforbuddet bliver hævet til mere en maksimalt fem personer. Han forventer ikke, at der kommer en stor pukkel af ophobede byggeansøgninger.
(Århus Stiftstidende, d. 11. april 2021)