Oktober og november er sæson for den traditionsrige vintergravning af danske haver. Lad det være sagt med det samme: den traditionelle »venden jorden rundt« er til stor skade for både haveejerens ryg, jorden og ikke mindst livet i jorden.

Traditionel vintergravning ved at vende jorden rundt skader livet i jorden. Jorden her er tung og kompakt, og den bliver ikke bedre på langt sigt ved at vintergrave. Foto: Karna Maj

Vintergravningens effekter

Vintergravning tjener stort set kun kun ét formål: at haven skal se »normal« og »pæn« ud. Og selv om det ofte ender med rygsmerter og altid med en dårligere dyrkningsjord, er det svært at udrydde vintergravningen som havedisciplin.

Den traditionelle vintergravning tager udgangspunkt i et meget forsimplet syn på jorden. Man antager, at jorden er et rent fysisk fænomen, som det er nok at behandle rent fysisk ved at vende den rundt, så de vendte jordklumper kan frostsprænges. Det er udelukkende denne effekt, som vintergravningen giver.

Jorden er et mylder af liv.

Når man bruger spade i stedet for greb er der langt større risiko for at dræbe regnormene. Den her overlever ikke en næsten overskæring midt på. Foto: Karna Maj

Jorden er mere end sand- og lerpartikler. Jorden er et mylder af liv. Det mest synlige er regnormene, som de fleste ved er med til at give en god dyrkningsjord. Regnormene udlufter jorden med deres gange. Og de omdanner blade og plantemateriale til ormeekskrementer, hvorfra planterødderne kan hente de nødvendige plantenæringsstoffer.

Det meste af livet i jorden kan vi ikke se – det er bakterier, svampe og en masse meget små dyr. Men de er lige så vigtige for en god dyrkningsjord som regnormene. Når vi endevender jorden under vintergravningen, ødelægger vi livsbetingelserne for alle disse organismer. De fleste af dem kan nemlig kun leve i bestemte dybder, under bestemte forhold.

Når der bliver mindre liv i jorden, bliver jordstrukturen dårligere. Og her er der tale om en ægte og holdbar jordstruktur, mens den løse jordstruktur, der skabes ved frostsprængning, ikke er holdbar.

Vinterdækning

Den fine løse jordstruktur har brug for beskyttelse vinteren over med et lag plantemateriale – stort set alt kan bruges. Dog ikke et tykkere lag end 6–8 cm. Foto: Karna Maj

I efteråret gælder det om at tilgodese livet i jorden i stedet for at ødelægge den. Det gør man ved at vinterdække jorden og dermed tilføre plantemateriale, som kan give føde til alle de levende organismer i jorden. Det er faktisk naturens egen metode, man efterligner. I efteråret dækkes jorden overalt af blade og visne plantedele – i naturen er jorden stort set aldrig blottet.

Hvis man har en leret eller tung jord, kan det de første år være nødvendigt at løsne jorden ved at vippe den løs med en gravegreb, enten i efteråret i forbindelse med at man lægger vinterdække ud, eller i foråret, når så- eller plantebed klargøres.

Det er bedre at bruge kræfter på at vinterdække og lave kompost end på at vintergrave. Om foråret fjerner man resterne af vinterdækket midt i marts, så jorden kan begynde at blive varmet op af solens stråler. Jorden under vinterdækket er muldet, let at bearbejde og har fået tilført plantenæringsstoffer.