Kontoret er lukket resten af 2020

Kontoret er lukket.

Bestyrelsen har på sit møde den 24. september besluttet at holde kontoret lukket resten af 2020 på grund af den aktuelle Covid19-situation.

Vi skal passe på os selv og hinanden med afstand – og dette ønsker vi også at håndhæve i bestyrelsen.

Ventelisten er lukket for tilskrivning i 2020:

Da kontoret vil være lukket, besluttede bestyrelsen, at det ikke er muligt for nye at blive skrevet på venteliste før i 2021.

Ventelisten består således af dem der er skrevet op indtil nu. Ventelisten vil stadig få tilsendt salgsopstilling, når der sættes en kolonihave til salg. Vi har lige nu omkring 100 på vores venteliste, og forventer, at der er købere nok til de haver, som sættes til salg.

Nødåbning af kontoret i følgende situationer:

Salg af kolonihave

Hvis du ønsker at sælge din kolonihave, vil der fortsat være mulighed for dette. Send en mail til formanden på følgende adresse – bakkevang@gmail.com.

Du vil herefter blive kontaktet for at aftale et møde i fælleshuset, hvor de nødvendige dokumenter udfyldes og underskrives.

Ansøgning om byggetilladelse

Hvis du ønsker at bygge om eller til, skal du sende en mail til formanden på følgende adresse –

bakkevang@gmail.com.

Du vil herefter blive kontaktet for at aftale et møde i fælleshuset, hvor byggetegningerne gennemgås og en ansøgning udfyldes og underskrives.

Fælleshuset udlejes til planlagte arrangementer resten af 2020:

Bestyrelsen har besluttet, at planlagte arrangementer kan afholdes.

De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen

Kurt Helgesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.